tirsdag den 6. marts 2018

En hilsen fra det hinsides

Min far døde i starten af 2009, næsten 90 år gammel. Da vi havde tømt hans hus, gik jeg som det sidste ud i hans elskede have og gravede en klump vintergækker op. Den har troligt blomstret i min have hvert år siden, men sidste år var blomsterne meget få, og jeg havde indstillet mig på, at de ikke ville være der i år.

Men efter dagens tøvejr stod der en lille tot og hilste fra den gamle herre! Nej, hvor det varmede! Det var lige, hvad jeg havde brug for.

Gid jeg kunne få dem til at overleve lidt længere.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar